Kender du til Enneagrammet og dets unikke værktøjer?
Vidste du, at Enneagrammet er et fantastisk arbejdsredskab i virksomheder?
Hvordan kan Enneagrammet styrke dig i din hverdag?
Jeg er Certificeret Enneagram Trainer og giver dig svaret her.
Hvad er Enneagrammet?
Enneagrammet er et fantastisk arbejdsredskab, som jeg bruger i min hverdag i arbejdet med mennesker såvel i 1:1 coachsessioner som i virksomhedsrettet arbejde. Mange virksomhedsledere er bevidste om betydningen af at kende egne styrker og svagheder samt deres medarbejderes – og her er Enneagrammet et anerkendt værktøj.
Enneagrammet kan bl.a. hjælpe dig med:
- At skabe en større forståelse for egne og andres motiver for handling og adfærd – ”Hvorfor vi gør, som vi gør?”
- At skabe personlig udvikling og større selvindsigt – Forståelse for prioriteringer og valg i livet
- At drage fordel af typernes forskelligheder, ressourcer og talenter
- At håndtere konflikter langt bedre og imødegå misforståelser
- At gøre din kommunikation mere præcis, målrettet og effektiv
- At opdage nye sider af dig selv – Du lærer dig selv bedre at kende
- At blive bevidst omkring, at det er den indre motivation bag adfærden, som adskiller typerne.
Mange større virksomheder anvender Enneagrammet som et redskab til udvikling af medarbejdere og ledere, men også i forbindelse med at styrke trivsel, samarbejde og ved rekruttering af nye medarbejdere, for at opnå bedst mulig udnyttelse af ressourcer og talenter.
Kendetegn for de 9 Enneagram-typer
Ordet Enneagram kommer af græsk, hvor Ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er en model bestående af 9 punkter, tegnet i en cirkel – et
punkt for hver personlighedstype.
Ved at læse omkring de 9 Enneagram-typer, kan du sandsynligvis få en idé om ”din primære type”. Du vil sandsynligvis kunne genkende dig selv i flere af typerne. Det er kun dig, der med sikkerhed kan vide, hvilken type du er.
1. Perfektionisten
Detaljeret, principfast, rationel, kritisk, kropsfikseret, optaget af, hvordan
tingene kan forbedres. Selvkontrolende og styret af, hvad den indre kritiker fortæller dig, ”pligt før lyst styret”.
2. Hjælperen
Empatisk, omsorgsfuld, varmhjertet, givende, har svært ved at bede om hjælp og udtrykke egne behov. Langt bedre til at se andres behov end egne behov.
Har meget brug for anerkendelse.
3. Udretteren
Ambitiøs, effektiv, kan være arbejdsnarkomanen. Arbejder målrettet og intens, det er vigtigt ”at være en succes” – og at undgå fiasko, statussøgende, imagebevidst. Tilsidesætter ofte følelser.
4. Romantikeren
Kreativ, individualist, humørsyg, selvcentreret, optaget af hvordan andre ser dig.Tankelæser. Har en tendens til at længes efter alt det som mangler lige nu. Føler sig ofte anderledes.
5. Iagttageren
Vidensekspert, nørdet, velovervejet, nøjsom, reserveret. Stort behov for alene-tid, evner at indtage et objektivt standpunkt. Lader sig ikke påvirke af andre. Lader op i naturen.
6. Skeptikeren
Engageret, loyal, taler de svages sag, mistroisk, tvivler ofte, udsætter handlinger og tøver. Analyserer, leder efter den skjulte dagsorden. En samler – økonomisk bevidst.
7. Eventyren
Optimistisk, impulsiv, udadvendt, utålmodig, overfladisk, fascineres af alt det nye. Fyldt med ideer/planer – har det fint med ikke at nå dem alle. Søger muligheder. Frygter at blive begrænset.
8. Frontkæmper
Handlekraftig, selvsikker, dominerende, ligefrem, tager nemt styringen, hvis ingen andre gør. Angrebslysten og kontrollerende. Stor retfærdighedssans. Bruger energi på at hjælpe de svage.
9. Fredselskeren
Omgængelig, fleksibel, positiv, kan være konfliktsky, magelige, passiv og stædig. Udsætter forandringer, handler ud fra vaner. Føler sig ofte overset.
Lader op alene.

Certificeret Enneagram Trainer
I 2019 blev jeg Certificeret Enneagram Trainer. En spændende rejse, som startede i 2010, hvor jeg stiftede bekendtskab med Enneagrammet for første gang, hvilket vakte stor nysgerrighed i mig.